Stue
Stuen er en del af vort køkken/alrum/stue løsning.
Spisestuen
Der er et stort spisebord og 12 stole. Stolene er specielt udvalgt ikke som spisestole men som konferencestole, der gør at man kan sidde længere i dem uden at blive træt. Hvis det kræves kan der sidde 2 for bordenden, hvilket bringer det totale antal af personer til højbords op på 14. Det er faktisk muligt at flytte spisebordet og stolene fra Annekset til hovedhuset, så kan der sidde 20 personer om samme bord.
"Daglig stuen"
Hvad der herefter er tilbage kan kaldes dagligstuen. Den består af 2 lette 2-personers kurvesofaer, 2 kurvestole og et glasbord. I denne del står også TV'et, i et hjørne så det kan ses fra hele rummet. Hvis det er et problem med TV'et, ja så findes der et til på hemsen.
Hemsen - stue nr. 2
Vi har altid benyttet rummet på hemsen som børnenes stue. Her har de kunne være for sig selv uden at vi generede hinanden - også på en regnvejrsdag. Og jo vi har drenge.